- Skal jeg tage en våddragt med ned til dig, griner Nicolai Hommelhoff i telefonen, mens jeg stadig sidder i taxien.

- Njarh, svarer jeg tøvende og kigger ud af vinduet på de mørke skyer, der trækker ind fra Mols Bjerge.

- Skal vi ikke gemme det til en anden dag?, spørger jeg.

En regnbue står knivskarpt på himlen over Den Permanente på den anden side af bugten, da jeg et øjeblik senere står på Jette Tikjøbs Plads på det yderste af Aarhus Ø, hvorfra der er adgang til Aarhus Havbane, som Nicolai Hommelhoff har lovet at vise mig.

Omkring 50 meter ude i vandet parallelt med havnepromenaden ligger fem orange bøjer og vugger let i bølgerne med 100 meters mellemrum. Samtidig signalerer fem store specialmærker, at motordrevne både ikke har nogen adgang til vandet ud for Jette Tikjøbs Plads. Aarhus Havbane er et rekreativt maritimt område, der er forbeholdt havsvømmere, dykkere og standup-padlere.

- Sæsonen er også slut, så det er okay, at vi ikke skal svømme i dag, smiler Nicolai Hommelhoff, da han kommer ned fra sit kontor i Pakhusene, hvorfra han arbejder med ejendomsudvikling. Han er samtidig en af de kreative kræfter, der har spillet en central rolle i etableringen af Aarhus Havbane.

Vandscootere satte det i gang

Nicolai Hommelhoff peger over mod Den Permanente.

- Idéen til det her unikke, maritime rekreative område fik vi efter en havsvømmetur for nogle år siden, hvor en af mine kammerater og jeg lå og svømmede hen over bugten fra Aarhus Ø til Den Permanente. Vi kom på tværs af nogle lidt for kåde vandscootere, der gjorde turen virkelig utryg, fortæller han.

På samme tidspunkt var der desuden nogle uheldige episoder med nogle undervandsjægere, der kom på tværs af skibstrafikken inde i havnen, hvilket gav Aarhus Havn nogle problemer.

- Vi havde derfor et ønske om at skabe nogle rammer, hvor det er muligt at dyrke havsvømning og dykning på nogle præmisser, hvor vi har mulighed for at nyde områdets fantastiske kvaliteter samtidig med, at vi har respekt for, at vi deler området med Danmarks største containerhavn, siger Nicolai Hommelhoff, der kort efter begyndte at undersøge, hvilke muligheder der var for at skabe et sikkert miljø omkring havaktiviteter på Aarhus Ø.

- Blandt andet via en dialog med triatlonklubben Aarhus 1900 Tri og IF Lyseng Svømning, som naturligvis har stor interesse i at skabe nogle gode og trygge træningsfaciliteter for deres motionister, blev idéen om at skabe et maritimt, rekreativt område her på den yderste del af Aarhus Ø undfanget, siger Nicolai Hommelhoff.

Beboerne blev involveret

Til at starte med var der dog ikke mange, der helt forstod idéen med Aarhus Havbane. Dengang var der ikke mange danskere, der dyrkede havsvømning, så der var heller ikke ret mange, der helt kunne relatere sig til den utryghed, som Nicolai Hommelhoff og hans ligesindede havde, når de svømmede på Aarhusbugten. Derudover fandtes der ikke lignende områder, hvor man har reserveret et stykke af havet til bløde, maritime aktiviteter, som der så fint står i den tilladelse, som Nicolai Hommelhoff efter længere tids arbejde endelig modtog fra Kystdirektoratet.

- Det ser jo egentlig ret ukompliceret ud. Fem store badebolde og nogle specialtegn, så har man skabt et træningslokale, der på de gode sommerdage tiltrækker op imod 250 havsvømmere til fællestræning. Men helt så simpelt var det nu ikke. Efter at have fået de ydre rammer på plads, skulle vi også have områdets beboere involveret i det nye område, fortæller Nicolai Hommelhoff, mens vi langsomt bevæger os hen ad havnepromenaden langs ikonbyggeriet Lighthouse.

- Vi arbejdede hårdt for at gøre beboerne opmærksomme på initiativet, og i forsommeren 2014 havde vi så den officielle indvielse af Aarhus Havbane. Ikke mindre end 80 mennesker i alle aldre dukkede op til fællestræning – jeg tror, at den yngste var syv år gammel og den ældste var 80. Jeg var fuldstændig overrumplet over, at så mange mennesker mødte op og tog så godt imod det, som vi havde arbejdet på så længe, siger han og forklarer, at det ikke kun var vigtigt at få involveret beboerne, fordi havsvømning er en sjov aktivitet, som kan dyrkes af alle, og som skaber fællesskab blandt beboerne på Aarhus Ø.

- Beboerne i Lighthouse er også en del af sikkerhedsberedskabet på Aarhus Havbane. Når de sidder oppe på deres terrasser eller inde i deres lejligheder og kigger ud over vandet, så er det vigtigt, at de kender de mest basale håndtegn, som havsvømmere bruger. Dermed kan beboerne slå alarm, hvis en havsvømmer signalerer, at vedkommende er i vanskeligheder. Den del af sikkerhedsberedskabet havde vi kun mulighed for at sætte i system, fordi beboerne har involveret sig så helhjertet i Aarhus Havbane, siger Nicolai Hommelhoff, der i dag spiller en mere tilbagetrukken rolle i forhold til havbanen.

I to blåmalede containere, hvor den sidste etape af Lighthouse-byggeriet forventes at blive påbegyndt i 2018, har to foreninger for havsvømmere fået lokaler. Det er dem, der i dag driver Aarhus Havbane.

- Vi fik bare idéen og satte det i gang – det, der har gjort området levedygtigt, er, at idéen så hurtigt blev grebet af en masse mennesker, som har forankret idéen i et par foreninger, der driver og passer på stedet. Uden alle disse ildsjæle samt en uvurderlig hjælp fra ’Den Blå Rambla’ ville det ikke have været muligt at fortsætte Aarhus Havbane, siger Nicolai Hommelhoff og gør stop ved den trappe, som fører havsvømmerne ud over stenrevet og sikkert ned i vandet.

Havsvømning er det nye golf

Til Nicolai Hommelhoffs store tilfredsstillelse tilhører han og de øvrige havsvømmere nu ikke længere en lille flok af nørder, der ifører sig våddragt og benytter Aarhusbugten som træningscenter.

- Havsvømning er på mange måder blevet det nye golf. Vi lever i en tid, hvor rigtig mange mennesker gerne vil udfordre sig selv og afprøve deres grænser. Havsvømning er tiltalende, fordi triatlonsporten vinder frem, og her indgår havsvømning jo ofte som et naturligt element i de træningsforberedelser. Men der er også mange, der både har løbet og cyklet, som oplever, at kroppen ikke kan holde til det. Mange af dem kan virkelig udfordre sig selv ved at hoppe i en våddragt og kaste sig over havsvømning, siger Nicolai Hommelhoff og peger på, at det årlige ’Aarhus Open Water’-stævne, hvor man i august måned har mulighed for at svømme enten 4,2 km eller 6 km over bugten fra Egå Marina til Skødshoved, også oplever stigende deltagerantal.

- Det er blevet et fantastisk populært arrangement, hvor mange af dem, der træner på Aarhus Havbane virkelig får mulighed for at prøve kræfterne af, siger Nicolai Hommelhoff, der selv har taget turen.

- Det kan være en virkelig sej tur, hvis det blæser op undervejs. Jeg havde i hvert fald svært ved at løfte armene i nogle dage efter, griner han og illustrerer ømheden i brystmuskulaturen med et par halvhjertede crawltag.

Byens største undervisningslokale

Men Aarhus Havbane er ikke kun blevet et tilløbsstykke for motionister. Havbanen fungerer også som undervisnings- og formidlingsplatform for områdets skoler. Flere gange om året har Aarhus Searangers skoleelever med ude at svømme på havbanen.

- De fleste større stenrev i Aarhusbugten er siden 1930’erne blevet fisket op og brugt i forbindelse med etableringen af kajerne og molerne på Aarhus Havn. De sten er naturligvis dukket op igen i forbindelse med byggeriet herude på Aarhus Ø. Derfor har Aarhus Kommune i et samarbejde med Dansk Naturfredningsforening valgt at give over 1.100 tons sten tilbage til bugten ved at etablere et kunstigt stenrev under Aarhus Havbane – og det har givet et helt fantastisk dyreliv herude med både hummere, marsvin og fiskehejrer. Og vi har også haft en enkelt delfin, der hoppede lige herude ved havbanen. Successen skyldes ikke mindst Aarhus Kommunes målrettede arbejde med at rense bugten, så vandet herude nu er helt rent, siger han.

- Hos Aarhus Searangers vil vi gerne lære områdets skoleelever om bugtens historie og dyrelivet. Så vi giver dem simpelthen våddragter, svømmefødder og snorkeludstyr på og tager dem med ud på havbanen, så de ved selvsyn kan opleve, at det vand, der omgiver byen og har haft så stor betydning for hele områdets udvikling, altså ikke er så farligt – og ovenikøbet rummer en masse liv. Det har virkelig en wauv-effekt på eleverne, siger Nicolai Hommelhoff, mens de mørke skyer begynder at afgive de første dryp på Jette Tikjøbs Plads.

Nicolai Hommelhoff smiler.

- Så slap du allivel ikke for at blive våd.