Artikel

3600 tons sten er blevet til en oase af liv under vandet

På Havbanen for enden af Aarhus Ø har Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune genetableret et af de mange livgivende stenrev, som er forsvundet i Aarhusbugten siden 1930’erne.

Tre klynger af store sten, der titter op af vandet foran Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø, er på overfladen det eneste synlige bevis på det naturgenopretningsprojekt, som Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune har skabt i fællesskab.

Men under havoverfladen blomstrer livet med planter, fisk og sågar hummere, fortæller Jens Dybkjær Holbech, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening og chefkonsulent for videnudvikling for fagnær formidling på Aarhus Universitet.

Jens Dybkjær Holbech er en af drivkræfterne i etableringen af stenrevet, der i dag bryder havoverfladen på Havbanen ud for sejlsportscenteret. Under havoverfladen dækker 3.600 ton sten et område på 30 gange 80 meter og op til 8 meter i højden.

- Et stenrev i vandet kan på mange måder sammenlignes med en oase i ørkenen. Ligesom livet har svært ved at trives i en sandørken på land, så har livet også svært ved at trives i en sandørken i vandet, siger han og fortsætter:

- For at fiskene kan have det godt, skal der være planter. Og planter kan normalt ikke sætte sig på sand – de er nødt til at have sten. Stenene og planterne er vigtige ynglepladser for fiskene, da deres æg skal kunne klistre sig på et eller andet i havet. Samtidig er stenene og planterne vigtige, når æggene klækkes, fordi fiskene kan gemme sig mellem planterne og spise af algerne. Og når de bliver større kan de gemme sig i hulrummene mellem stenene, forklarer han.

På blot fire kvadratmeter stenrev i Kattegat fandt danske forskere således for nylig ikke mindre end 19.000 dyr bestående af 163 forskellige arter samt 67 arter af alger.

- Hvis der ikke var et stenrev, så ville man måske være nede på en håndfuld dyrearter, siger Jens Dybkjær Holbech.

Stenrevene er forsvundet

Desværre for livet i Aarhusbugten er størstedelen af bugtens store stenrev i dag forsvundet. Hovedsageligt fordi, at man op gennem 1900-tallet har fisket stenene op og brugt dem som byggematerialer – blandt andet i forbindelse med den løbende udvidelse af Aarhus Havn.

- Det var faktisk først i 2010, at det blev forbudt at stenfiske i de danske farvande. Det betyder, at størstedelen af havnearealerne på Aarhus Havn er bygget op omkring sten, der er fisket op af Aarhusbugten, hvilket er gået hårdt ud over fiskenes ynglepladser. Hvis du fanger en torsk i Aarhusbugten i dag, så er den sandsynligvis ikke udklækket i Aarhusbugten, som den ville have været for 50 år siden – det er mere sandsynligt, at den er kommet ned fra Skagerrak eller Nordsøen, siger Jens Dybkjær Holbech.

Det er dog ikke kun det nu ophørte stenfiskeri, der truer de tilbageværende stenoaser under havoverfladen. Fiskeri med bundtrawl ødelægger også stenrevene i de danske farvande.

- Fiskerne benytter desværre stadig de kæmpestore bundtrawl, som de fejer hen over havbunden. Og når de så rammer stenrevene, så ødelægger de vegetationen, ligesom stenene bliver spredt ud over et større område, og dermed mister stenrevene deres effekt som gemmested for dyrelivet. Dermed bærer fiskerne faktisk også en del af ansvaret for de ødelagte stenrev, siger Jens Dybkjær Holbech.

Der findes godt og vel 1.200 kvadratkilometer stenrev i de danske farvande, men kun omkring 0,1 kvadratkilometer såkaldt huledannende stenrev, hvor stenene kan ligge i bunker på op til 10 meters højde og skabe masser af gemmesteder og ynglepladser for livet i havet.

- Man vurderer at knap 40 kvadratkilometer huledannende stenrev er forsvundet fra de danske farvande siden 1930’erne. Det gør huledannende stenrev til den danske naturtype, der er gået allermest tilbage i de seneste 60-70 år, siger han.

Vi lagde stenrevet på Havbanen ud for sejlsportscenter, så stenene ikke skulle fragtes så langt. Samtidig er det tæt på land, så folk kan se dem. På den måde er stenrevet ikke bare et livgivende rev til dyre- og plantelivet omkring Aarhus Ø – det er også et formidlingsprojekt, som gør opmærksom på vigtigheden af at bevare de tilbageværende stenrev.

Jens Dybkjær Holbech

Stenene tilbage til bugten

Selvom Jens Dybkjær Holbech er dybt involveret i arbejdet i Danmarks Naturfredningsforening, og selvom han i sit arbejde på Aarhus Universitet går op og ned af nogle af Danmarks mest indsigtsfulde forskere på natur- og miljøområdet, så var det først for omkring 10 år siden, at han for alvor blev opmærksom på stenrevenes betydning for livet under havoverfladen

- Vi mennesker ser jo ikke ødelæggelserne ude i Aarhusbugten, fordi havet jo ikke er vores normale domæne. Men hvis man nu havde fældet alle træerne ude i Moesgård Skov og gjort området til en ørken, så havde aarhusianerne – mig selv inklusiv – reageret og protesteret. Men fordi ødelæggelserne er sket under havoverfladen, så er de sket i al ubemærkethed.

- Det var først, da jeg for 10 år siden var ude at sejle med universitetets forskningsskib sammen med en biolog, at jeg hørte om den her problematik. Vi lå et sted ude på bugten, hvor biologen kunne huske, at der tidligere havde været et stenrev og masser af liv. Og så viste han mig et billede af, hvordan det så ud i dag på det sted – havbunden var blevet en ørken uden meget liv, siger han.

Da Jens Dybkjær Holbech noget tid senere kom til at tale med en ingeniør, der arbejdede på et af de store byggeprojekter på Aarhus Ø, opstod idéen til at etablere stenrevet under Havbanen.

- Ingeniøren beklagede sig over, hvor svært det var at grave ud til fundamenter, fordi det jo ikke bare er ler, man graver ned i, men alle de gamle stenrevssten. Så det var både dyrt og svært for bygherrerne at lave fundament. På det tidspunkt var man allerede begyndt at sælge stenene og sende dem til andre havne, og så var det, at jeg tænkte, om vi ikke kunne holde dem tilbage og i stedet give dem tilbage naturen, fortæller han.

Og sådan blev det. I 2013 lagde Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune de første 1.100 tons sten lagt tilbage i bugten, mens yderligere 2.500 tons fulgte to år senere.

- Vi lagde stenrevet på Havbanen ud for sejlsportscenter, så stenene ikke skulle fragtes så langt. Samtidig er det tæt på land, så folk kan se dem. På den måde er stenrevet ikke bare et livgivende rev til dyre- og plantelivet omkring Aarhus Ø – det er også et formidlingsprojekt, som gør opmærksom på vigtigheden af at bevare de tilbageværende stenrev, siger Jens Dybkjær Holbech.

Havnen er blevet ren

Som en del af stenrevet har Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune lavet et website, der fortæller om stenrevet, samt lagt to seks meter lange formidlingstavler ned i betonnet på promenaden ud for stenrevet, så forbipasserende bliver gjort opmærksom på, hvad de tre klynger af sten, der titter op af vandet, er for noget.

- Det er glædeligt, at der kommer så mange mennesker til Havbanen, som svømmer, snorkler og dykker. Tidligere tog man sydpå, når man ville snorkle, men nu er der mange, der gør det i de kølige, danske farvande, og det betyder, at endnu flere får øjnene op for den her problematik med, at stenrevene forsvinder. For hvis der ikke er stenrev, så er der ikke ret meget at kigge på, når man svømmer, siger Jens Dybkjær Holbech, der samtidig glæder sig over, at flere års målrettet indsats med spildevandsrensning i Aarhus Kommune for alvor har båret frugt.

- I gamle dage var spildevandsrensning mere eller mindre noget, der havde til formål at fjerne bleer og gamle cykler. Men i dag er der investeret milliarder i rensningsanlæg – og det er jo også derfor, at vand er dyrt. Vi betaler i virkeligheden ikke ret meget for vandet, men det er afledningen og rensningen, der koster penge. Men det betyder også, at den forurening, der ledes ud i Aarhusbugten fra byens 300.000 borgere, er forsvindende lille, siger han.

- Det er jo helt utroligt, at vi er kommet dertil. Den gode historie i alt det her er jo, at man nu kan tillade badning helt inde i Aarhus Havn. For hundrede år siden var det sundhedsfarligt at bade i åen, men det har de seneste års målrettede indsats med spildevandsrensning i Aarhus Kommune ændret, siger Jens Dybkjær Holbech.

Relaterede

Læs andre artikler der minder om denne

Image

Fem containere og 50 læs sand gav for alvor liv på Aarhus Ø

Artikel

Strandbaren har sat et markant præg på livet på Aarhus Ø. De kolde drinks og den afslappede stemning har tiltrukket tusindvis af mennesker og skabt masser af opmærksomhed omkring den nye bydel.

Image

Fem store badebolde er træningsanlæg for hundredvis af havsvømmere

Artikel

Aarhus Havbane ud for Jette Tikjøbs Plads på det yderste af Aarhus Ø er blevet et tilløbsstykke for havsvømmere, dykkere og standup-padlere, som ønsker at komme tæt på Aarhusbugten.

Image

Beboerne har skabt liv og fællesskab med grøn oase på Aarhus Ø

Artikel

Godt 300 pallehaver på det yderste af Aarhus Ø har skabt en grøn oase og et samlingspunkt for områdets beboere.

Venteliste

Bliv skrevet på venteliste

Vær blandt de første til at høre nyt om projekt Lighthouse, og få info når lejlighederne udbydes.