Gå på opdagelse
Livet omkring Lighthouse
Aarhus Ø er en bydel i rivende udvikling. Byggerier, restauranter, mødesteder og hyggekroge vokser hastigt frem og skaber en bydel med masser af muligheder lige i nærheden for beboerne. I Lighthouse får du det bedste af alle verdener - natur og ro, byliv og puls. Her kan du leve livet med en uforstyrret udsigt til bugten, samtidig med at du bor midt i Aarhus.
Der er et hav af restauranter og spisesteder på Aarhus Ø og mulighederne er mange. Du kan opleve alt fra udsøgt Michelin-mad og gourmetmiddage til en god kop kaffe og take away til livet på farten. Du finder spisesteder for enhver smag - lige udenfor din dør. Og du kan sågar nyde udsigten til vandet fra næsten hvert et spisested på Aarhus Ø.
Lighthouse er placeret lige ved vandet, og det er derfor oplagt at bruge bugten som legeplads til vandsportsaktiviteter. På Aarhus Ø kan du blandt andet sejle kano og kajak i Aarhus Kano og Kajakklub, stå på stand up paddle boards ved Surf Agency eller lære at sejle hos Aarhus Sejlklub eller Sejlklubben Bugten. Har du båd er der naturligvis også flere muligheder for at få en plads i Lystbådehavnen, så du nemt kan komme på eventyr i bugten.
Er du til et koldt gys, kan du melde dig ind i Badeklubben Aarhus Ø, som holder til ved Havnebadet hele året rundt. Her kan du hoppe i Havnebadet og blive varmet igennem i saunaen bagefter. Vil du træne i bekvemmelige omgivelser med maskiner, løbebånd og andre fitnessfaciliteter, er der også fitnesscentre på Aarhus Ø.
Bassin 7 er blevet et populært mødested for aarhusianerne – særligt i sommermånederne. Havnebadet trækker vandglade gæster til, når solen kigger frem, og det er vejr til at hoppe en tur i havet eller sole sig på terrasseområderne. Men Bassin 7 er også meget andet end Havnebadet. Hele vejen langs kajen finder du små hyggelige mad- og drikkeboder, hvor du kan nyde et lille måltid eller tage mad med hjem. Derudover finder du også Teatret Gruppe 38 i AARhus-byggeriet, der fortæller gode historier med nærvær og kunstnerisk kvalitet i flotte forestillinger.
Ø-Linjen på Aarhus Ø
Nyd duften af hav, græs og grill
Ø-Linjen er hele Aarhus Øs grønne samlingspunkt. Visionen er at skabe et grønt bælte med små oaser, der kan få det grønne liv til at spire og samle bydelens beboere og besøgende.
Projektet strækker sig fra Lighthouse til Bassin 7 og fordeler sig i fire grønne områder. Drivhuse, bærbuske, bænke, bistader, hængekøjer og legeområder skaber blandt andet det grønne lærred på Aarhus Ø. Her kan både beboere og besøgende forme indholdet, nyde faciliteterne og være en del af fællesskabet.
Fra projektets begyndelse har beboernes input været vigtige for at skabe et godt miljø for alle. Derfor afspejler Ø-Linjen i høj grad ønskerne fra beboerne og er nu et sted for alle - både store og små.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om projektet, lejlighederne og investeringsmulighederne? Så skriv dig op til at blive kontaktet af en mægler og/eller modtag vores nyhedsbrev, hvor du bl.a. kan læse mere om Lighthouse, events og livet på Aarhus Ø.