Cookies

Materialer og indretning

Naturen flytter ind i Lighthouse

Plads til at nyde livet

Naturen er en stor inspirationskilde til Lighthouse. Havets farve, bølgernes kurver, skoven og sandet er elementer, der lever videre i byggeriet. Særligt køkkenet, som er valgt i samarbejde med 3XN Arkitekter, er skabt ud fra en fortælling om bugten og skoven. Solide materialer som egetræ, corian og linoleum, i havets og sandets farver, danner rammerne for et køkken, der inviterer naturen ind. Der er ligeledes kræset for detaljerne i køkkenet med underlimet vask samt egefinér på bagsiden af køkkenlågerne.

Alle lejligheder i Lighthouse er indrettet i nordisk stil med lyse rum og åbne vidder. Gode løsninger og gedigent håndværk er samtidig med til at gøre hverdagen nem og bekvem for beboerne, så der er tid til afslapning og livsnydelse.

Her kan du komme hjem og nyde den fantastiske udsigt, der nærmest kun er begrænset af, hvor langt øjet rækker. Fra alle boligens rum vil udsigten være som et evigt foranderligt maleri.

Mød køberne Annbritt og Kaj

Det er blandt andet drømmen om at komme tæt på havet og skoven, der har fået Annbritt og Kaj til at købe en bolig i Lighthouse. At svømme en tur på Havbanen, at gå en tur i Riis Skov eller blot at kunne nyde udsigten til vandet er også noget af det, som parret glæder sig til at have i deres hverdag.
Selvom de skifter parcelhuset ud med en lejlighed i Lighthouse, er der stadig plads til at samle hele familien til middag, hvilket har været et stort ønske for Annbritt og Kaj.

Køkkener med nærhed til himmel og hav

Naturen er en stor inspirationskilde til køkkenerne i Lighthouse. Havets farve, det specielle lys fra himlen og sandets bløde udtryk er elementer, der lever videre i materialerne og farverne i køkkenerne, som udføres af DESIGNA efter koncept designet af 3XN.

Modernitet, eksklusivitet og varme

Omdrejningspunktet for køkkenerne har været at skabe en nærhed til himmel og hav. Det har samtidig også været målet at skabe et køkken, der er eksklusivt, moderne og med masser af varme i sit udtryk. Derfor er der valgt materialer som linoleum, corian og egetræ. Linoleum for at give modernitet og skabe dybde i køkkenet. Corian for at skabe kvalitet og eksklusivitet og sidst egetræ for at give varme til køkkenet.

Inspiration fra skagensmalerierne

De fleste kender de ikoniske skagensmalerier med de lyse farver og det helt specielle lys, som man kan opleve langs den danske kyst. Farverne og lyset fra Skagen er inspirationskilden til de tre forskellige linoleumsfarver, som er valgt til køkkenerne. Hver farve afspejler noget særligt, som trækker tråde tilbage til lyse sommeraftener og giver dig en følelse af at stå ved havet, når du opholder dig i køkkenet.

Tre farver med en fortælling

Inspirationen til den blå farve kommer fra havets mørke farve og rolige dybde. Den grønne farve er inspireret af kystens vilde bevoksning og havbundens planter. Mens den grå farve er inspireret af det fine lyse strandsand, som vi har i Danmark. De forskellige køkkener favner på den måde havets og naturens mange farver og udtryk og giver samtidig dig mulighed for at vælge det køkken, der passer til dig.

Dit valg – mange muligheder

I vores showroom ved byggepladsen kan du se de tre forskellige typer af køkkener, som 3XN og DESIGNA har designet i fællesskab. Til hvert linoleumskøkken er der valgt særlige farver corian og egetræ, som komplimenterer det enkelte køkken. Køkkenerne er vist med forskellige tilvalgsmuligheder, der giver dig et indblik i de mange muligheder og tilvalg, som DESIGNA tilbyder.

Det er muligt at booke et møde med ejendomsmæglerne, som kan fortælle dig meget mere om Lighthouse, og de mange muligheder for at få et hjem med en førsteklasses udsigt til byen, bugten og skoven.

Vil du vide mere?

Hør mere om Lighthouse

Vil du høre mere om projektet, lejlighederne og investeringsmulighederne? Så skriv dig op til at blive kontaktet af en mægler og/eller modtag vores nyhedsbrev, hvor du bl.a. kan læse mere om Lighthouse, events og livet på Aarhus Ø.