Artikel

Beboerne har skabt liv og fællesskab med grøn oase på Aarhus Ø

Godt 300 pallehaver på det yderste af Aarhus Ø har skabt en grøn oase og et samlingspunkt for områdets beboere.

En gærdesmutte er gået på rov mellem hindbærbuskene i en pallehave, hvor en kreativ barnehånd på siden af pallerammen med sirlige, orange penselstrøg har malet, at de fire kvadratmeter nyttehave i den grønne oase på det yderste af Aarhus Ø tilhører ’Ida & Ida’.

Gærdesmutten forsvinder ind under en af pallerne til nabohaven, da to midaldrende kvinder går forbi med dagens høst af grønsager fra en af de yderste af de godt 300 nyttehaver, der udgør Ø-Haven – Danmarks største byhave på spidsen af Aarhus Ø.

Haverne, som med deres lidt tilfældige og nærmest fristads-agtige atmosfære står i skærende kontrast til den stramme arkitektur hos de nærmeste naboer, ikonbyggerierne Lighthouse og Isbjerget, er tænkt som et samlingspunkt, der både kan skabe fællesskab og fremme de grønne arealer i den nye bydel, fortæller en af initiativtagerne til Ø-Haven, bybonden Anders Laursen, der er projektleder i Foreningen Pier 4, som har startet Ø-Haven op.

- Idéen bag Ø-Haven var at skabe noget grønt herude i Aarhus Ø, mens bydelen skyder op og er en lidt grå byggeplads. Samtidig ønskede vi at skabe noget, der kunne få beboerne herude til at mødes på en ny måde – noget der kunne skabe en anderledes sammenhængskraft mellem beboerne, siger Anders Laursen, mens en børnefamilie på søndagsudflugt inspicerer de farvestrålende blomster i en pallehave, der er malet helt gul.

- Der er nogle fantastiske initiativer herude på Aarhus Ø med blandt andet Strandbaren og Havbanen. Men de to initiativer fungerer bedst, når solen skinner, så vi ønskede at lave en aktivitet, der er mere uafhængig af vejr og vind, og hvor beboerne kan få et naturligt mødested året rundt. Og så faldt valget på, at vi skulle etablere en urban nyttehave, fortsætter han.

Ø-Haven tager form

Ø-Haven har eksisteret på Aarhus Ø siden foråret 2014, hvor Anders Laursen og en håndfuld kolleger en sen aftentime omdelte hundredvis af flyers med frøposer til beboerne på Aarhus Ø. Samtidig opstillede de små plantekasser i opgangene og elevatorerne, så da beboerne vågnede op næste morgen var ingen i tvivl om, at noget var i gære i den nye bydel.

- I flyeren fortalte vi, at vi ønskede at samle bydelen om at etablere en nyttehave, og vi opfordrede beboerne til at skrive sig op via sms, så vi kunne sende dem yderligere informationer, når vi vidste mere, siger Anders Laursen, der ikke rigtig havde gjort sig nogen tanker om, hvor mange beboere, der egentlig kunne have interesse i at være med til at etablere en nyttehave på Aarhus Ø.

- Vi havde måske en idé om, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne lave 30 haver – så ville de fylde lidt, og så ville vi være i gang. Men der var vi alligevel lidt for konservative, smiler han.

- Den første beboer havde allerede tilmeldt sig, da vi om aftenen gik og satte plantekasserne op i opgangene, og da vi næste formiddag tjekkede listen, var 40 familier skrevet op. Inden for det første døgn havde 100 familier meldt deres interesse, fortæller Anders Laursen.

På det tidspunkt vidste den unge bybonde ikke meget om at lave haver, så en anlægsgartner blev hidkaldt, og de interesserede beboere blev indkaldt til fællesmøde.

- Det var vigtigt for os at holde processen så åben som muligt, så vi lagde simpelthen projektet i hænderne på de kommende bybønder og spurgte, hvad de havde lyst til at lave. Sammen med anlægsgartneren havde vi naturligvis forberedt os på, hvordan arbejdet kunne gribes an, men Ø-Haven skulle være beboernes have, så vi gik ind til mødet med den indstilling, at det var beboernes opgave at finde ud af, hvordan området skulle etableres, siger Anders Laursen om det møde, hvor det blev besluttet, at Ø-Haven skulle bygges op af europaller.

Udover at være en relativt billig løsning havde pallerne også den fordel, at haverne blev mobile, så de kunne flyttes fra byggegrund til byggegrund i takt med, at byggeriet på Aarhus Ø skred frem.

Og allerede et par uger efter det indledende møde fik bybønderne leveret to læs jord og et par sendinger europaller. Herefter kunne etableringen af Ø-Haven for alvor gå i gang. Den første version af Ø-Haven blev etableret på grunden ved bassin 7, hvor AARhus lige nu skyder op, og interessen for at være med var kæmpestor.

- Allerede inden vi helt var helt klar til det, kom de første beboere ned for at gå i gang med at bygge deres egne pallehaver. Og i løbet af de følgende dage var der etableret omkring 75 små nyttehaver – og der kom hele tiden flere til, og snart var hele området fyldt ud, siger Anders Laursen.

Idéen bag Ø-Haven var at skabe noget grønt herude i Aarhus Ø, mens bydelen skyder op og er en lidt grå byggeplads. Samtidig ønskede vi at skabe noget, der kunne få beboerne herude til at mødes på en ny måde – noget der kunne skabe en anderledes sammenhængskraft mellem beboerne.

Anders Laursen

Tiltrækker mennesker og dyr

Successen og den stigende efterspørgsel efter at blive en del af den urbane have på Aarhus Ø gjorde, at Ø-Haven den følgende sæson blev flyttet til den nuværende placering på spidsen af Aarhus Ø – der hvor sidste etape af Lighthouse-byggeriet med al sandsynlighed går i gang i efteråret 2018.

- Med støtte fra ’Smag på Aarhus’, der er et kommunalt projekt støttet af Nordea-fonden, skruede vi lidt op for ambitionerne og bestilte 1.200 paller – dermed kunne vi tilbyde 300 beboere en nyttehave på Aarhus Ø. Men heller ikke det var nok. I øjeblikket har vi så mange beboere på venteliste, at vi kan etablere en søsterhave til Ø-Haven, som er lige så stor som den nuværende, siger Anders Laursen.

- Ø-Haven er simpelthen blevet en fantastisk succes for området. Ikke kun som nyttehave, hvor beboerne kan dyrke deres egne grønsager. Men også som et mødested og et samlingspunkt. Jeg hilser ofte på to venner, der bor i hver sin ende af Aarhus Ø, men som har knyttet bånd i Ø-Haven og ses hernede hver dag. Der er så mange fantastiske elementer i Ø-Haven, som også har fået mange medier til at lægge vejen forbi – både de lokale og regionale medier, men blandt andet også CNN India, som gerne ville kigge nærmere på haverne, fortsætter bybonden

En af Molslinjens store hurtigfærger bryder stilheden et øjeblik, mens den navigerer ud af havnen ikke langt fra Ø-Haven. Anders Laursen kaster et blik på en af de mere vilde haver.

- Der er naturligvis også haver, der ikke bliver passet så godt, hvor det så mest er selvsået natur. Men det er også en del af det. Det er stadig med til at gøre området grønt. Og jo flere sæsoner der går, jo mere grønt bliver der hernede – i alle sprækker og revner, hvor der er noget, der kan sætte sig, der vokser det grønne frem. Der er jo en ren overflod hernede lige nu, siger han og peger på en skovspurv, der har sat sig tilrette i en lille solsikke, hvilket får planten til at svaje faretruende.

- Der kommer flere og flere dyr til derude – insekter og fugle. Der er en hel del fugle, som yngler hernede mellem haverne. Faktisk kan man også være heldig at se en Ø-hare hernede i ny og næ, siger han.

Hønse- og bilaug giver liv

Men det er ikke kun det vilde dyreliv, der har indfundet sig i Ø-Haven. Midt i byhaven i forlængelse af en container har bybønderne opført en hønsegård til 20 høns, som bliver passet på skift af et hønselaug – Anders Laursen har selv ansvaret for flokken om fredagen.

- Vi fik høns, fordi vi ikke kunne få grise, griner han.

- På et af de første informationsmøder vi havde, var der en, der rakte hånden op og spurgte, om vi ikke kunne få grise hernede. ”Jo, selvfølgelig”, svarede jeg. ”Jeg ved ikke lige hvordan, men det må vi jo finde ud af”, fortæller Anders Laursen.

- Noget tid efter kom manden tilbage med besked om, at han nu havde undersøgt sagen, og at det altså ikke var tilladt at holde grise i byzonen. Til gengæld havde han en folder med fra Aarhus Kommune, der fortalte om, hvad man skulle leve op til, hvis man ville holde høns – og det kunne vi godt leve op til, og så fik vi høns hernede. Så hver fredag kan jeg hente 10-13 æg, siger han.

Udover hønselauget har bybønderne også fået et bilaug, der passer omkring 40.000 bier, der har fået deres eget bistade i Ø-Haven.

- Der er to af bybønderne, der har været på biavlerkursus, så de kan passe bierne. Det er et initiativ, som vi har stablet på benene i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed BISTAD, der driver bistader i byen. Det gav os 28 kg Ø-honning allerede det første år, og det er virkelig også et spændende projekt at følge, siger Anders Laursen.

Ø-Haven skal flyttes igen

Ø-Haven får lov at køre videre en sæson mere på den nuværende placering på spidsen af Aarhus Ø. Men i efteråret 2018, når den sidste del af Lighthouse-byggeriet efter planen går i gang, skal Ø-Haven flyttes. Anders Laursen ved endnu ikke, hvad der skal ske med den populære have, men én ting er sikkert – Ø-Haven kommer til at leve videre i en eller anden form.

- Ø-Haven er på kort tid blevet en vigtig del af miljøet på Aarhus Ø, så lige nu arbejder vi på, hvordan vi kan integrere de små nyttehaver i den permanente arkitektur herude, siger Anders Laursen.

- I den oprindelige masterplan for området er der gjort plads til nogle grønne kiler mellem bygningerne. Men måske skal disse kiler ikke bare være græs, som det er tilfældet oppe på Jette Tikjøbs Plads. Vi er lige nu ved at undersøge, hvordan vi kan tage det bedste fra den nuværende Ø-Have og bringe disse elementer ind i byrummet. Vi har testet mange ting i løbet af de seneste sæsonener, og det, der virker, vil vi tage med over i den kommende have. Eksempelvis har vi bygget en stor, grøn væg i paller. Det var bare en test af en skør ide, men væggen har vist sig at være lidt af et tilløbsstykke, og den er måske en af de mest fotograferede og inspirerende vægge i Aarhus, siger Anders Laursen og fortsætter:

- Vi vil gerne bruge elementerne fra Ø-Haven til at give de grønne kiler et såkaldt ”reason to go” – en grund til at opholde sig i de grønne kiler. Ø-Haven kan være med til at tilføre noget personlighed til byrummet, siger han, mens et ungt par med en barnevogn triller ned mellem rækken af haver.

- Ø-Haven er en vigtig del af livet herude, smiler han.

Relaterede

Læs andre artikler der minder om denne

Image

Fem containere og 50 læs sand gav for alvor liv på Aarhus Ø

Artikel

Strandbaren har sat et markant præg på livet på Aarhus Ø. De kolde drinks og den afslappede stemning har tiltrukket tusindvis af mennesker og skabt masser af opmærksomhed omkring den nye bydel.

Image

3600 tons sten er blevet til en oase af liv under vandet

Artikel

På Havbanen for enden af Aarhus Ø har Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune genetableret et af de mange livgivende stenrev, som er forsvundet i Aarhusbugten siden 1930’erne.

Image

Fem store badebolde er træningsanlæg for hundredvis af havsvømmere

Artikel

Aarhus Havbane ud for Jette Tikjøbs Plads på det yderste af Aarhus Ø er blevet et tilløbsstykke for havsvømmere, dykkere og standup-padlere, som ønsker at komme tæt på Aarhusbugten.

Venteliste

Bliv skrevet på venteliste

Vær blandt de første til at høre nyt om projekt Lighthouse, og få info når lejlighederne udbydes. Ved tilmelding til ventelisten vil du også modtage nyhedsbreve om Lighthouse og Aarhus Ø. Nyhedsbrevet kan til en hver tid afmeldes